Om Sæby Billardklub.  

 

Klubben har 4 stk. 1/1 kegleborde, 1 stk. 1/1 Carambole bord, og 2 pool borde.

Klubben tilbyder turneringsaktiviteter, i DDBU, JBU, og egen regi.

 

§ 1. Klubbens formål.

Klubbens formål er at fremme interessen, samt at højne Billard, Carambole, og Pool spillet.

Søge så mange turnerings tilbud, som muligt for klubbens medlemmer.

Klubben er medlem af Jysk Billard Union, og dermed Dansk Billard Union.

Unionernes regler er gældende for Sæby Billardklubs medlemmer.

 

§ 2.Klubbens klublokaler, og inventar.

Klubbens klublokaler er beliggende Ålborgvej 90, 9300 Sæby.

Billardbordene, og spilleautomaterne er lejede. Klubben har vedligeholdelsen på det lejede,

og medlemmerne har pligt til behandle alt efter forskrifterne, deltage i nødvendig rengøring af spilleborde, og lokaler.

Hvis der findes defekter, skal det straks meddeles til bestyrelsen.

Ved overtrædelse af disse regler er klubbens medlemmer ansvarlige, på lige fod med Klubben. 

 

§ 3.  Medlemskab.

1.     Medlemskab fås ved henvendelse til bestyrelsen. Hvis 2/3 af bestyrelsen går imod et medlemskab, kan der ikke opnås medlemskab.

2.     I tilfælde af nægtelse af medlemskab, kan optagelsen kræves forelagt den 1. følgende generalforsamling. Anmodning af behandling på generalforsamlingen, skal ske skriftligt, og senest 8 dage før generalforsamlingen.

3.      2/3 på generalforsamlingen, afgør herefter om nægtelsen skal fortsætte.

4.     Bestyrelsen kan idømme et medlem karantæne i at deltage i turneringer, hvis der har været udvist usportslig adfærd. Denne karantæne vil i så fald blive meddelt JBU.

 

§ 4. Opdeling medlemmer. vedtaget ekstraordinær generalforsamling december 99

07 - 19 år medlems kode 1 = Ungdom                                                 

19 - 60 år medlemskode  2 = Seniorer

60 - 99 år medlemskode  3 = oldboys/girls.

60 - 99 år medlemskode  4= oldboys/girls, som kun spiller i dagtimerne.

1p - 2p - 3p - 4p, er samme opdeling, men så er man kun passivt medlem, hvor man ikke spiller

                             billard, og  kun deltager i hyggeligt samvær.

 § 5. Helårligt kontingent sammensættes sådan.  

På skemaet, kan du selv finde ud af hvad du skal betale helårligt.

Der er kontonummer til Spar Nord, så du kan betale pr. bank.

· Ungdoms kontingent    2 X

kr.

350,00
· Senior kontingent         2 X

kr.

700,00
· Oldboys kontingent     2 X 

kr.

350,00
·

Oldboys der vil spille turnering 2 X                                                         kr.700,00

 

Nødvendigt, hvis man spiller DDBU turneringer  

.  
  .
  .  
  .  
   .  
 

.

 
    .  
        .   
  .  
    .
.  
  .  
  .
Andet efter faktisk pris  
 
Din egen sammentælling indbetale___________  Familierabat aftales med kasserer.

 Rabat ydes når det er samme husstand, hvor forældre og børn spiller billard, kan opnå en rabat. 2 = 20%. 3 & 4 = 30 %, på gældende priser, dog ikke startbøger.

Klubbens konto nr. 1199  068 5895 giro

Klubbens konto nr. 9190 120 58 71485, der tilsendes  4 betalingskort  til Spar Nord 4 gang årligt.

Kasserer. Poul Sørensen

Tlf.  22850547   poulsoer@turbopost.dk

 

§ 6. Klubdragt, og turneringsreglement.

Klubbens spilledragt, som registreret hos Jysk Billard Union, skal benyttes ved samtlige kampe i klubben.

Klubdragten er p.t., hvid skjorte, sorte bukser, brun, eller, sort gråstribede vest.

Holdene skal altid være ens påklædt.

DDBU, og JBU vedtægter og turneringsreglement, er altid gældende, og skal respekteres.

Hvis klubben får udgifter, grundet et medlems overtrædelse af disse vedtægter, er det enkelte medlem forpligtiget til at holde klubben skadesløs, og betale evt. i dømte bøder.

 

§ 7 Klubbens ledelse.

Bestyrelsen der vælges på generalforsamlingen, er klubbens daglige ledelse, og repræsenterer klubben i alle formål. Bestyrelsen består af 1 formand, 1 kasserer, 1 næstformand, 1 turneringsleder, 1 sekretær, 1 formand for festudvalget, 1 a-hook medlem.

Turneringslederen er formand for spilleudvalget, som består af holdlederne, og 2 fra bestyrelsen.

 

§8 Bestyrelsens forretningsorden.

a.      Bestyrelsen, der konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen, og inden 14 dage efter generalforsamlingen.

b.     Formanden og kasserer vælges for 2 år af gangen på skift, og vælges af generalforsamlingen.

c.      Bestyrelsen fastsætter selv sin dagsorden for bestyrelsesmøderne.

d.     Der skal mindst afholdes 12 bestyrelsesmøder årligt, og der føres protokol på hvert møde.

e.      Bestyrelsesmøder kan ekstraordinært indvarsles af formanden, kassereren, eller af 3 bestyrelsesmedlemmer.

f.       Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen er til stede.

g.      I tilfælde af stemmelighed, gør formandens stemme udslaget.

h.      Klubben tegnes og hæfter, ved underskrift af den samlede bestyrelse, eller ved formand, kasserer, og 2 bestyrelsesmedlemmer.

i.       Kassereren har fuldmagt til at modtage indbetalinger, og betale indgåede forpligtigelser, samt fuldmagt til at hæve, og underskrive på klubbens giro og bankkonti.

j.       Regnskabet skal føres løbende af kassereren, og bestyrelsen kan til enhver tid forlange regnskabet fremlagt.

Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af den på generalforsamlingen valgte revisor.

 

Sæby Billardklub er stiftet i marts 1983.

Og efter en trang tid med små og dårlige lokaler, har vi nu de ideelle rammer til billardspil, hvor vi har været i 5 år.

På det tidspunkt lå vores førstehold til nedrykning i Danmarksserien.

Sæby Billardklub har fra starten haft en god og aktiv ungdomsafdeling. En af Danmarks 20 bedste billardspillere, Søren Sørensen var med til at starte klubben i 1983.

Da klubben kom i vore nye lokaler, meddelte Søren, at han nu flyttede tilbage til Sæby. Og det var 4 gamle Sæby ungdomsspillere, der spillede holdet op til elitedivisionen, hvor det rykkede op i 2001. Den første sæson var hård, for der er god modstand i eliten, men det lykkedes, ved at forstærke holdet, at bevare pladsen.

 

Vores målsætning i 2003/2004 er en placering som no. 6, hvilket vil sige det bedste Nordjyske hold.

Ved forstærkningen, har vi nu et glimrende Jyllandsseriehold, som det er vort mål, at det rykker op i Danmarksserien til næste sæson.

Vi har 4 stk. Serie 2 hold, og 2 oldboys hold.

Vore damer gør sig godt bemærket til ladies cupper, og har vundet DM og JM.

 

Alle hverdage spiller pensionisterne i dagtimerne.

Vi kan rose os af en meget højt aktivitet blandt de 60 – 84 årrige.

20 års jubilæum i Sæby Billardklub.

Den 27 marts 03 kan Billardklubben fejre 20 års jubilæum klubben har gennem årene ført en omskiftelig tilværelse, det har ikke altid været nemt. Det var Leif O. Jensen, der sammen med nogle unge mennesker startede klubben ved en generalforsamling i 1983, og Leif blev den første formand. Det kneb med at finde et egnet lokale, men det lykkedes i april at få et lokale i de tidligere C.F kaserne bygninger på Hans Åbelsvej , og her anskaffede man 2 1/1 match borde fra Søren Søgård .Det var jo dyrt at starte op, så det skal lige nævnes, at kontingentet dengang var kr. 50  pr. måned, det er jo ikke steget ret meget i løbet af de 20 år der er gået. Allerede året efter flyttede klubben til Aalborgvej 12, det tidligere Møntvask, og i 1985 anskaffede man 2  nye Billardborde, der var gode forhold i disse lokaler, og da kom man også i gang med turnerings deltagelse med 2 hold i 5. Division og 2 jyllandsserie hold, da var der 33 medlemmer. I 1986 blev Thorkild Søndergård formand. Da havde man 3 hold i forsk. Turneringer, og nogle deltagere i individuelle turneringer.

Der var forhandlinger om at flytte til  A.V .K .s tidligere Administrations bygning på Frederikshavnsvej, men det ville blive alt for dyrt, så det opgav man, og ledte videre efter et godt sted at være. Det blev hurtigt en realitet, man fik lejet lokaler i kælderen ved Aldi, med reception den 30/05 1987. Ved generalforsamlingen i 87, blev Finn Mosskov ny formand.

Man havde nogle virkelig gode år i 87—88 og 89 , med f. eks. en Sæby Cup med succes, og et overskud på kr. 9.000.

Desværre kom så 1990, et katastrofe år for klubben, der er intet i protokollen fra året, og i løbet af året var formanden Mosskov nødt til at sælge 2 billardborde, der var restancer med husleje og forbrugsafgifter, og inkassosager mod klubben.

Der blev så holdt et møde hvor man havde inviteret ejeren af bygningen, Poul Sørensen med, for at finde en ordning, så man kunne fortsætte med klubben. Poul Sørensen gik så med i bestyrelsen som formand, og Finn Mosskov som kasserer, en post som Poul desværre blev nødt til at overtage på grund af Finns svære sygdom  I 1995 og 96  var Inger Sørensen formand, og der var en stor udskiftning i bestyrelsen, og der blev problemer med lokalerne under Aldi, fordi Poul Sørensen havde solgt ejendommen, og den nye ejer ikke var nem at blive enig med. Ved kommunens hjælp blev det muligt  fra 1. August  97 at flytte ind i de dejlige lokaler på Aalborgvej nr. 90, og disse lokaler er blevet sat i stand med stor hjælp af flere af klubbens medlemmer, der er sket meget siden klubben fik de dejlige lokaler, der har også været stor medlemsfremgang. Der er også sket udvidelser, med anskaffelse af flere borde, så der i dag er 4 kegleborde  2 Pool borde og et Carambole bord. Og i 2002 skete der så det helt store, idet vort førstehold rykkede op i den bedste række, Elitedivisionen, og har nu spillet der i denne sæson, det har selvfølgelig været svært at klare sig der, men der er stadig håb om at de klarer skærene, og bliver i rækken også næste år, hvor der er chance for at få en eller to nye spillere, til at støtte holdet. Billard er en ret dyr sport, sådan at forstå, det er dyrt at anskaffe og vedligeholde bordene. Der skal skiftes klæde på bordene mindst hvert andet år, når der spilles så meget, og de to borde der bruges mest til Elitekampe skal  nok have nyt klæde hvert år. Desuden skal Eliteholdet spille mange kampe på Sjælland, og andre steder i landet, med store udgifter til kørsel og overnatning + fortæring. Vi håber i klubben stadig på hjælp fraSæby Kommune, der er sendt ansøgning om støtte for længe siden, desværre indtil videre, her i marts 2003, ikke færdigbehandlet.

 

Sekretær Svend Mikkelsen

Vi er nu kommet til oktober 2011.

Efter nogen balade i klubben, hvor nogle var utilfredse med forholdene, og ikke ville respetere klubbens retningsregler og vedtægter, kom vi derhen. At for at få ro i klubben, var det nødvendig at excludere de værste balademagere, m.k..

Det hjalp, men der var desvære flere som flyttede til naboklubber, fordi man var trætte af det splid som det omtalte havde fremkaldt i klubben. Efter den tid, har det svind, som der var fra kasse, ølkasse, kaffekasse, og vekselkasse været total væk, så nu kan vi igen have tillid til hinanden.

Poul Sørensen havde på grund af disse forhold, lånt klubben en dek penge. Da der så var penge i kassen, så han kunne for lidt af dem igen, og hævede dem i Sparekassen, troede man at den var hel galt. Men de var både bogført og med kvitering.

Derefter har der været ro i klubben. Men vi måtte samtidig slutte vores elitehold. Der var især en der troede at han kunne lave sig et levebrød ved at komme i klubben, og de øvrige medlemmer skulle dække disse udgifter.

I vinteren 2010, omkom et af vore æresmedlemmer, Sigurd Bøhm ved en tragisk udlykke. Og i 2011 måtte vi sige farvel til Arne Nielsen, begge har gjort rigtigt meget for klubben.

Vi er nu igen klar til at se fremad. Og vil arbejde for at klubben igen vokser.

Har af holdt ungdoms cup den 8.10.11, fin afvikling, men få deltagere. Må gøre noget mere for at få flere unge med.

Der er kommet flere nye medlemmer til klubben, men vi vil gerne have flere.